Om Psykolog Stine Bloch
Jeg har mere end 20 års erfaring som psykolog. Jeg er uddannet fra Københavns Universitet og autoriseret af Psykolognævnet.
Tryghed og støtte gennem livets udfordringer
Siden starten af min karriere har jeg arbejdet indenfor et bredt felt af områder:
I mange år har jeg hjulpet børn, unge og familier i kriser og med sociale- og følelsesmæssige vanskeligheder. Det har ofte været problemstillinger med børn og unge, der rammes af skilsmisser, mobning, ensomhed, dødsfald, omsorgssvigt og relaterede problemstillinger. Jeg har arbejdet i det nuværende Familieretshus med skilsmisser som børnesagkyndig rådgiver, og jeg har været tilknyttet byretterne som børnesagkyndig dommer i forbindelse med tvangsforanstaltninger.
De seneste 10 år er jeg begyndt at arbejde med voksne i krise både privat og i arbejdslivet. Det er kriser, som skilsmisser, sammenbragte familier, dødsfald, stress, afskedigelser, samarbejdsproblemer og overfald.
Jeg arbejder både med individuelle forløb, forældresamtaler og familiesamtaler. I forløb med hjemmeboende børn er forældrene en vigtig ressource i forløbet og deltager i en del af forløbet og altid ved den indledende samtale.
Samtaler kan foregå både på dansk og engelsk.
Privat bor jeg i en sammenbragt familie med fire dejlige teenagere. Jeg har klinik i forbindelse med mit hjem.