“Jeg kontaktede Stine et år efter min skilsmisse, da samarbejdet med min ekskone var blevet meget vanskeligt, samtidig med at der opstod en familiekrise i min egen familie. Stine har en stærk og intuitiv forståelse for de udfordringer,
der kan opstå for børn og voksne ved skilsmisse.
Hun formåede at give enkle og letforståelige råd, som hurtigt havde stor positiv betydning for mine børns trivsel og vores indbyrdes relation.
Hendes støtte har været en vigtig hjælp for både mig og mine børn i en svær overgangsperiode.”
“Jeg ved ikke, om du kan huske mig – det er jo efterhånden mange år siden, jeg kom hos dig. Men jeg vil gerne fortælle dig, at du gjorde en kæmpe forskel for mig dengang. Jeg nævner dig ofte i forbindelse med mine nye tiltag, blandt andet i foredrag og interviews i forskellige medier.
Du stillede mig et spørgsmål, som har fulgt mig lige siden:
“Hvis du ikke skal tage hensyn til, hvad andre tænker – hvad vil du så gerne lave?”
Dengang var svaret, at jeg ønskede at være hjemmegående. Og det lykkedes. Vi fik en dejlig søn, som nu er 8 år. Siden da er det også blevet til en bog – og flere er på vej, også indenfor skønlitteratur.
Du var en gamechanger i mit liv, og det har ført til et rigtig dejligt liv.
Tak fordi du gjorde sådan en stor forskel for mig.”
“Stine er en fremragende psykolog.
Hun hjalp mig igennem en af de sværeste perioder i mit liv ved at støtte mig i at overvinde depression, angst og alle de følgevirkninger, der fulgte med. Stine guidede mig og hjalp mig med at forlige mig med min fortid og de
traumatiske oplevelser, jeg havde været igennem.
Hun lytter ikke bare og svarer professionelt på spørgsmål – hun giver også ekstremt brugbare og praktiske råd. Hvis jeg på noget tidspunkt får brug for terapi igen, vil jeg uden tvivl vende tilbage til hende.
Jeg giver Stine mine varmeste anbefalinger – hun kan virkelig hjælpe.
Tak for alt.”
Jeg arbejder både med individuelle forløb, forældresamtaler og familiesamtaler.
I forløb med hjemmeboende børn er forældrene en vigtig ressource i forløbet og deltager i en del af forløbet og altid ved den indledende samtale.
(+45) 28 70 68 00
mail@stinebloch.dk
Psykolog Stine Bloch
Hurdlevej 3, 2930 Klampenborg
CVR nr.: 30891473